Drømmen om Dansk Whisky
Whisky og fluefiskeri ligner hinanden som to dråber vand. Man trækker vejret lidt dybere og kigger lige ind i sjælen. Både når man fylder munden med en god whisky – og når man ser dagen gry med en fiskestang i hånden. Brødrene Claus og Miachel Braunstein er passionerede fluefiskere, og det var under deres fisketure langs de smukke skotske floder, og med lommelærken i hånden, at idéen til at udvikle og fremstille en dansk whisky som en unik smagsoplevelse opstod.